Hvordan læses bloggen

”Den hurtige” er en paragraf som du altid kan finde i de forskellige blogindlæg, som beskriver de vigtigste hovedpunkter, teksten indeholder. Så hvis du ikke har tid til at læse hele smøren kan du altid læse ”Den hurtige” og få de vigtigste budskaber med.

De forskellige blogindlæg vil også altid indeholde adskillige råd til hvordan du selv kan leve et mere rent og bæredygtigt liv, med forskellige grader af dedikation.

Den Dedikerede er rådet til dig som er villig til at gå hele vejen for at undgå skadelige stoffer.

”Den Motiverede er rådet til dig som vil gå langt for at grønnere hverdag.

”Den Interesserede” er rådet til dig som vil gøre det som er muligt for at leve et grønnere liv.

 

Lidt om mig

Jeg brænder for at leve et økologisk, bæredygtigt liv uden kemikalier og unødvendige tilsætningsstoffer og elsker at dele erfaringer med mine veninder om dette emne.

Da vi alle har en tæt pakket hverdag med enorm travlhed, er det svært få tid til at lave den nødvendige research om alt det som er essentielt for vores sundhed.  Jeg vil derfor prøve at spare dig for en masse forarbejde og dele alt min viden med dig, og gøre opmærksom på de små ting du selv kan gøre for at leve et grønnere, sundere liv.

Det skal selvfølgelig siges at jeg ikke er nogen ekspert på dette område, jeg linker derfor til de sider hvor jeg har fundet informationen så du selv kan danne dig et overblik.

Du er altid velkommen til at skrive til mig hvis der er et emne du gerne vil vide mere om, og gerne vil have at jeg skriver et blogindlæg om.

Jeg håber meget at bloggen vil inspirere dig til at leve et grønnere og mere harmonisk liv og hjælpe dig med at kunne implementere sunde valg i din hverdag.

De grønneste hilsner

Charlotte

IMG_5429